vintage photoshoots

Tidligere workshops

17. april 2016 Workshop - Grundteknikkerne

17. april 2016 Workshop - Grundteknikkerne

Dagen startede med at vi hentede Gosia, som kom med toget helt fra Odense af! Dejligt at nogle kommer så langvejs fra for at være på vores workshops. 

Snart havde vi 4 skønne piger samlet i salonen til en rigtig hyggelig omgang grundteknikker.
Altid, når vi starter op på en workshop, spørger vi om på hvilket niveau deltagerne før har arbejdet med deres hår. 

Mange har faktisk aldrig prøvet at have et krøllejern i hånden før, og nogle har kun lige prøvet med fx de gamle Carmen-krøllejern.
Som Ditte plejer at sige til pigerne; "SÅ er det på tide de krøllejern skal på pension!" De kan ikke blive varme nok - og konsekvenserne af det kan du læse mere om længere nede!

Se lige hvor opslugte de er 😊


Introduktionen af teknikkerne er vigtig!

​Vi gør meget ud af at forklare teknikkerne, men det vigtigste for os er faktisk at vise hvilke kedelige fejl OG (hår)kampe, som man kan undgå hvis man bruger disse grundteknikker.
Inddelingen af håret er lige så vigtig, som fx at krøllen skal ligge på basen. 

Disse 4 steps - INDDELING - OPRULNING - TOUPERING - UDFRISERING- i grundteknikkerne er lige vigtige for at få et godt og holdbart resultat!



Brug af jern

Du har sikkert oplevet det før - det med at have brugt oceaner af tid på at krølle håret, for så at det fiser ud en halv time senere!
"ØV!", tænker du, og så har du måske allerede opgivet håbet om holdbare krøller... 


TØV IKKE!
Du skal nu kigge på dit krøllejern.​ 

Der er flere ting, der kan give et dårligt resultat, fx:
  • Temperaturen på jernet kan ikke komme over 200 grader 
  • Belægningen på jernet kan være skadeligt for dit hår 
  • Du bruger de forkerte produkter - fx produkter der tynger dit hår 
  • Du bruger ikke nok produkt 
  • Måden du bruger krøllejernet på er forkert​​ 
  • Du lader ikke håret køle af i krøllen 
  • Du har fedtet hår 
  • Du har nyvasket hår

Hvorfor bliver resultatet skidt?​

Når vi krøller vores hår, lader vi det køle af i krøllen, som vi har pinnet op. ​
Kan krøllejernet ikke komme over 200 grader i temperaturen, får krøllen rigtig svært ved at holde i længere tid. 
Det er utroligt vigtigt, at man giver håret meget varme (og selvfølgelig beskytter det med varmebeskyttende hårprodukt), så får man et meget bedre hold. Bare husk, at der er flere kilometer til forskel, om man giver håret varme nok og brænder/skader det! 

Hvis du bruger produkter, der tynger dit hår, så vil det have svært ved at blive i krøllen, fordi det simpelthen er for tungt.
Brug nogle lette og gode produkter - spørg evt. os eller din frisør.
Vi anbefaler Heat Defender fra Id HAIR og Styling Spray fra Maria Nila, som vi også bruger på vores workshops. Vi kan se og mærke stor forskel, efter vi er begyndt at bruge disse på vores deltagere. 

Det kan sagtens betale sig at købe noget godt, så holder produktet sikkert længere, OG DET VIGTIGSTE: dine krøller holder meget længere!


Se lige disse smukke piger!




Vi har nydt hvert et minut af pigernes besøg i salonen, og det virker faktisk altid en smule tomt, når den sidste er gået ud af døren... - MEN det er det hele værd! For vi ved, at der snart kommer et nyt hold piger, og vi glæder os SÅ meget til at hygge om dem, som vi har gjort med disse piger 😍 

Lige nu er vi fuldstændig booket up på vores workshops, og vi er ved at finde ud af nogle nye datoer til jer.
Følg med på vores hjemmeside  eller vær den første til at se datoerne via vores nyhedsbreve!

23. april 2016 Workshop - Grundteknikkerne
28. marts 2016 Workshop - Grundteknikkerne
 

Comments

Du kan være den første til at kommentere dette blogindlæg!
Gæst
torsdag, 26. april 2018

Captcha Image

Related Posts

pinup workshop vintage frisurer og makeup se os pa sociale medierPinup Workshop på Facebook  Pinup Workshop på  Instagram  Pinup Workshop på Youtube
skriv en besked til osskriv en besked til os

Kurser og workshops i vintage-frisurer og makeup.
Lær grundtrinene inden for holdbar håropsætning og makeup.
I hele Danmark.

Ditte & Camilla
PinupWorkshop.dk
Korsør

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vintage-frisurer hos Pinup Workshop
modtag vores nyhedsbrev